Aarhus University Seal

DANDRITE på dansk

Hvad er DANDRITE?

Om DANDRITE

DANDRITE er et internationalt forskningscenter ved Aarhus Universitet, hvor forskere arbejder for at forstå, hvordan hjernen og nervesystemet fungerer. Målet er at skabe ny viden, som på længere sigt kan bidrage til bedre forståelse og behandling af sygdomme i hjernen og nervesystemet.

Meget af den behandling og teknologi, vi har i dag, bygger på grundforskning, som er blevet udført gennem tiden. Ved DANDRITE arbejder vi med at skabe den viden, der kan danne grundlag for fremtidens gennembrud.

Finansieret af Lundbeckfonden og som en del af EMBL, arbejder vi målrettet på at tiltrække talentfulde forskere fra hele verden til Danmark. DANDRITE fungerer som et talentudviklingsforløb, hvor lovende forskere får mulighed for at udvikle deres faglige kompetencer og opbygge internationale netværk. Vores ambition er, at denne investering i mennesker ikke alene gavner den enkelte forsker, men også bidrager til at styrke dansk neurovidenskab og Danmarks position som et attraktivt sted at forske.

Hvorfor forsker vi i hjernen?

Hjernen styrer vores tanker, bevægelser, følelser og minder. Selvom forskningen har gjort store fremskridt, er der stadig meget, vi ikke ved om, hvordan hjernen fungerer, og hvad der sker, når sygdom opstår.

Hvad laver forskerne på DANDRITE?

Forskerne på DANDRITE undersøger de grundlæggende mekanismer i hjernen og nervesystemet. Ved at studere alt fra enkelte nerveceller til komplekse netværk i hjernen skaber de ny viden om både sundhed og sygdom. DANDRITE samarbejder med forskere fra hele verden og uddanner samtidig fremtidens hjerneforskere.

En del af Aarhus Universitet

DANDRITE er lokaliseret på Aarhus Universitet og udgør en central del af det danske forskningsmiljø inden for neurovidenskab. Centret er hjemsted for internationale forskertalenter og bidrager gennem forskning på højeste internationale niveau til ny viden om hjernen.

Del din viden med os

På DANDRITE ønsker vi at gøre hjerneforskning mere tilgængelig og skabe dialog mellem forskere og samfundet. Derfor deltager vi i en række formidlingsaktiviteter, hvor vi deler viden om hjernen og den nyeste forskning med skoleelever, studerende og den brede offentlighed.

Vi samarbejder gerne med skoler, kulturinstitutioner, foreninger og andre aktører, der ønsker at bringe forskning tættere på mennesker.

Har du en idé til et arrangement, et samarbejde eller en aktivitet, hvor DANDRITE kan bidrage? Så hører vi meget gerne fra dig. Vi er altid interesserede i nye måder at skabe nysgerrighed, dialog og engagement omkring hjerneforskning.

Kontakt os

Hvis du vil i kontakt med os, så besøg Support teamet's hjemmeside og find vores kontaktoplysninger der: https://dandrite.au.dk/people/support-team 

Eksempler på formidlingsaktiviteter

DANDRITE's forskere og studerende kommer fra hele verden

Hør vores gruppeledere fortælle om deres forskning

Mapping the missing link between the immune system and the brain
Why do some cells get sick while others don't?
Studying the tiny factories in the brain's synapses
How is memory formed in our brains?