I Aarhus landede der i februar den hidtil største forskningsinvestering i Parkinsons sygdom i dansk historie. PACE, som centeret hedder, skal samle hele sin ekspertise – fra basal til klinisk forskning – under samme tag og rekrutterer helt nye fagligheder til feltet. Målet er at skabe et forskningscenter i absolut verdensklasse.

Øget prioritering af forskning er en game-changer

I ledelsen sidder bl.a. DANDRITE Professor Poul Henning Jensen, professor Marina Romero-Ramos og klinisk professor Per Borghammer, der nu er direktør for centeret. Tilsammen har de 75 års erfaring med forskning i Parkinsons sygdom, og ifølge dem er denne målrettede prioritering af forskningsområdet en afgørende game changer for både forskningen og patienterne.

”Parkinsons sygdom har igennem mange år været et underprioriteret område, fordi det blev betragtet som noget, man bare fik, fordi man blev gammel. Men det er en sygdom, der rammer utroligt mange mennesker. De kan ikke kureres, og sygdommen udvikler sig kun til det værre. Det er forfærdeligt for både patienterne og deres pårørende, og det er ekstremt dyrt for samfundet,” forklarer Per Borghammer, og fortsætter:

”Vi ved fra andre sygdomme, som kræft, at hvis vi prioriterer forskningen og investeringerne, kan vi opnå store fremskridt. Kræftforskningen har vist, at når vi giver området den opmærksomhed, det fortjener, kan vi udvikle behandlinger, der redder liv. Hvis vi kan anvende samme fokus og dedikation på Parkinsons sygdom, er der håb for, at vi også kan finde måder at bremse, eller måske endda stoppe, sygdommens udvikling.”

PACE bygger på et stærkt lokalt neuromiljø

Mange af forskerne i centret har rødder i det stærke neuroforskningsmiljø, som Aarhus har opbygget gennem årtier. Det giver en usædvanlig bredde i tilgangen til Parkinsons sygdom – fra forskere, der arbejder med de mindste molekylære og cellulære mekanismer, over grundforskere med cellekulturer og dyremodeller, til kliniske neurologer, der undersøger patienter med scanninger og vævsprøver. Forskningen rækker samtidig op på samfundsniveau, hvor store registerundersøgelser skal afdække risikofaktorer og sygdomsmønstre.

Ifølge Poul Henning Jensen er det netop det multidisciplinære miljø, der gør PACE unikt i international sammenhæng:

"Vi kan noget i Aarhus, som man ikke kan ret mange andre steder. Med rekrutteringen af nye fagligheder kan vi samle en ekspertise på et niveau, som kun få steder i verden kan matche. Ambitionen er, at vi får en kritisk masse, der kan placere os i den absolutte superliga inden for Parkinsonforskning," siger han.

Parkinson skal ses som en kronisk sygdom, der kan kontrolleres

Det multidisciplinære fokus i PACE er helt nødvendigt. De seneste 25 års forskning har vist, at Parkinsons sygdom er langt mere kompleks end blot en dopaminrelateret lidelse forbundet med alderdom.

Sygdommen påvirker ikke kun hjernen, men hele nervesystemet, som er koblet til kroppens øvrige organer. Det betyder, at symptomerne rækker langt ud over de klassiske motoriske tegn som rystelser – og ofte viser sig længe før. I dag ved man, at forstoppelse, søvnforstyrrelser og depression kan være tidlige advarselstegn på Parkinson.

Derfor tager forskningen i PACE udgangspunkt i en forståelse af Parkinson som en kronisk sygdom – på linje med for eksempel type 2-diabetes eller forhøjet blodtryk. Det er sygdomme, som ikke nødvendigvis kan standses, men som kan kontrolleres, hvis de opdages og behandles tidligt.

"Der findes mange kroniske sygdomme, som – hvis de ikke behandles – kan føre til alvorlige konsekvenser. Men i dag lever de fleste med for eksempel forhøjet blodtryk uden problemer, så længe de tager deres medicin. Det er præcis den vej, vi skal gå med Parkinson: at gøre det til en sygdom, man kan leve godt med, hvis man følger behandlingen. Og det er absolut realistisk at nå dertil," siger Per Borghammer.

Rekruttering er lige nu en topprioritet

Rekruttering er en topprioritet for det knap to måneder gamle forskningscenter. Målet er at tiltrække de rette talenter, som kan udfylde de faglige huller og styrke bredden i forskningen.

Blandt de første nøglepersoner er en klinisk neurolog, flere forskningssygeplejersker og to gruppeledere med speciale i 4D-sygdomsmodellering i celler og dyr. En forsker med særligt fokus på registerbaseret forskning i Parkinsons sygdom er også blandt stillingerne. Centret arbejder samtidig på at styrke samarbejdet med både andre kliniske specialer, og tekniske fagligheder, såsom ingeniører, der spiller en vigtig rolle i den tværfaglige tilgang.

Med det samlede hold er de to forskere ikke i tvivl om, at PACE vil sætte tydelige aftryk inden for en overskuelig fremtid. De er overbeviste om, at centeret inden for de næste 10 år ikke kun vil have skabt ny viden om Parkinsons sygdom, men også have identificeret mindst ét nyt behandlingsmål, som kan testes først i dyremodeller og senere på patienter.

"Mindst lige så vigtigt er det, at vi udvikler behandlinger, der lindrer de ikke-motoriske symptomer, som ofte overses – som forstoppelse, urinvejsproblemer, depression, angst og smerter. Vi er overbeviste om, at vi kan forbedre livskvaliteten for mange Parkinson-patienter, samtidig med at vi arbejder målrettet på at bremse eller måske endda stoppe sygdommens udvikling," siger Per Borghammer.